Innosera Offer Site to Shareholders in Bavarian Nordic A/S
| | | |

Tilbudssite til aktionærer i
Bavarian Nordic A/S

Innosera Aps, et selskab kontrolleret af fonde forvaltet og rådgivet af Nordic Capital* og Permira, har den 26. august, 2025 offentliggjort tilbudsdokumentet for et anbefalet, kontant købstilbud på alle udestående aktier i Bavarian Nordic til en tilbudskurs på DKK 233 per aktie.

Bestyrelsen i Bavarian Nordic anbefaler Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet. Desuden har alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen uigenkaldeligt forpligtet sig til at acceptere tilbuddet og overdrage deres aktier.

Tilbuddet giver øjeblikkelig og sikker værdi for aktionærerne med en attraktiv præmie på 37,4 % i forhold til det volumenvægtede gennemsnit for 6 måneder i perioden op til d. 23. juli 2025, som var den sidste handelsdag inden omtale af et potentielt tilbud i medierne.

Værdiansættelsen er et resultat af en omfattende due diligence og dybdegående analyser foretaget af Nordic Capital og Permira. Det sker efter grundige og intense forhandlinger med selskabets bestyrelse.

“Fra i dag har aktionærerne adgang til det detaljerede tilbudsdokument og kan beslutte, om de vil acceptere tilbuddet og dermed realisere deres investering til en attraktiv værdiansættelse. Ved gennemførelsen af tilbuddet vil Bavarian Nordic kunne indlede sit næste vækstkapitel, hvor Nordic Capital og Permira ser frem til at støtte selskabet i at accelerere sin strategi.”

- Christian Hedegaard, Managing Director Healthcare, Head of Denmark, Nordic Capital Advisors.

“Tilbudsdokumentet redegør for detaljerne i Permira og Nordic Capitals attraktive tilbud for Bavarian Nordic med en betydelig præmie på 37,4% i forhold til det volumenvægtede gennemsnit over 6 måneder. Aktionærerne har nu alle nødvendige oplysninger, herunder bestyrelsens klare enstemmige anbefaling, til at kunne vurdere fordelene ved at acceptere tilbuddet. Permira og Nordic Capital forpligter sig til at accelerere Bavarian Nordics internationale ekspansion, styrke selskabets platform og forfølge værdiskabende M&A-muligheder.”

- Florian Kreuzer, Managing Director Healthcare, Head of DACH, Permira.

Nyheder

Tidslinje

Hvis tilbudsperioden forlænges, vil datoerne blive justeret tilsvarende.

28. Juli 2025

Annoncering af tilbuddet

26. august 2025

Offentliggørelse af tilbudsdokumentet og tilbudsperiode begynder

Offentliggørelse af bestyrelsens redegørelse, inklusive bestyrelsens anbefaling

30. september 2025

Tilbudsperiode slutter (kl. 17.00, dansk tid)

1. oktober 2025

Forventet offentliggørelse af det foreløbige resultat af tilbudsperioden (før kl. 11.00, dansk tid)

6. oktober 2025

Forventet offentliggørelse af det endelige resultat

28. oktober 2025

Senest forventede afviklingsdato for tilbuddet

30. oktober 2025

Forventet dato for betaling til aktionærernes konti*

*Betaling til aktionærer med udenlandsk bankkonto kan tage længere tid.

Vigtige Dokumenter

FAQ

Klik på hvert spørgsmål for at udvide teksten og vise svaret.

Spørgsmål 1: Hvordan accepterer jeg tilbuddet?

Du kan acceptere tilbuddet via din netbank, handelsplatform eller ved at kontakte din bankrådgiver, som kan hjælpe dig med at acceptere tilbuddet. Du finder de nødvendige oplysninger i det tilbudsdokument, der er offentliggjort og godkendt af Finanstilsynet.

Spørgsmål 2: Er min accept bindende?

Ja. Når du har accepteret tilbuddet, er din accept bindende. Dog kan der i visse tilfælde være mulighed for at trække din accept tilbage i overensstemmelse med betingelserne i tilbudsdokumentet.

Spørgsmål 3: Hvornår modtager jeg betaling for mine aktier?

Når tilbuddet er endeligt afsluttet. For yderligere information om vigtige datoer og frister henvises til tidslinjen på denne hjemmeside eller i tilbudsdokumentet.

Spørgsmål 4: Hvorfor ønsker konsortiet at købe Bavarian Nordic?

Transaktionen vil gøre det muligt for selskabet af accelerere sin vækststrategi og forfølge langsigtet værdiskabelse med adgang til betydelig kapital og ressourcer. Med over 30 års erfaring med at investere i healthcare-selskaber er Nordic Capital og Permira klar til at støtte og accelerere Bavarian Nordics strategiske ambitioner og udvide sine internationale aktiviteter.

Nordic Capital og Permira har tillid til, at aktionærer vil se dette tilbud som en mulighed for at realisere værdien af deres investering til en attraktiv pris – og lade det næste vækstkapitel for selskabet udfolde sig.

Spørgsmål 5: Hvordan er prisen sammenlignet med virksomhedens historiske aktiekurs?

Tilbudsprisen er DKK 233 pr. aktie og repræsenterer en attraktiv præmie på 37,4 % i forhold til det volumenvægtede gennemsnit over 6 måneder, 35,5 % i forhold til det volumenvægtede gennemsnit over 3 måneder og 31,0 % i forhold til det volumenvægtede gennemsnit over 1

måned, hvor alle perioder slutter d. 23. juli 2025, som var den sidste handelsdag inden omtale af et potentielt tilbud i medierne.

Spørgsmål 6: Hvordan er prisen blevet forhandlet, og er den rimelig?

Værdiansættelsen er et resultat af en omfattende due diligence og dybdegående analyser foretaget af Nordic Capital og Permira. Det sker efter grundige og intense forhandlinger med selskabets bestyrelse, der enstemmigt har besluttet at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet.

Læs hele bestyrelsens anbefaling til aktionærerne om at acceptere tilbuddet på denne hjemmeside under Vigtige Dokumenter.

Spørgsmål 7: Hvordan er tilbuddet struktureret?

Tilbuddet er et kontant, frivilligt og anbefalet offentligt overtagelsestilbud om at erhverve samtlige udstedte og cirkulerende aktier i Bavarian Nordic.

Tilbuddet omfatter ikke andre finansielle instrumenter udstedt af Bavarian Nordic end aktier, herunder sponsorerede ADR-programmer for aktierne. Dog omfatter tilbuddet de aktier, der ligger til grund for ADR’erne, under forudsætning af vilkårene og betingelserne i tilbudsdokumentet.

Spørgsmål 8: Hvad er Bavarian Nordics bestyrelses syn på tilbuddet?

Bestyrelsen i Bavarian Nordic har enstemmigt besluttet at anbefale Bavarian Nordics aktionærer at acceptere tilbuddet.

Læs hele bestyrelsens anbefaling til aktionærerne om at acceptere tilbuddet på denne hjemmeside under Vigtige Dokumenter.

Spørgsmål 9: Vil bestyrelsen og direktionen overdrage deres egne aktier i selskabet?

Bavarian Nordics bestyrelse og direktion har under visse sædvanlige betingelser uigenkaldeligt forpligtet sig til at acceptere tilbuddet i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne for tilbuddet.

Spørgsmål 10: Hvad sker der, hvis konsortiet ender op med mellem 75 % og 90 % af aktiekapitalen?

Hvis konsortiet opnår accept på mellem 75 % og 90 % af aktiekapitalen, vil den frie omsættelighed og likviditet i aktien blive væsentligt reduceret. Det kan i sidste ende betyde, at der muligvis ikke længere eksisterer et likvidt marked, hvor minoritetsaktionærer kan sælge deres aktier. Konsortiet har desuden konsekvent understreget, at opkøb er en central del af selskabets næste vækstfase. Det indebærer potentielt betydelige kapitalforhøjelser i fremtiden, hvilket kan medføre udvanding. Samtidig vil konsortiet kunne udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne og dermed kontrollere alle væsentlige strategiske beslutninger.

Kontakt

Mediehenvendelser:

Press@innosera-offer.com

Administrative spørgsmål:

For administrative spørgsmål omkring tilbuddet bedes du kontakte din bank eller det institut, hvor du har dine aktier.

Tilmeld dig nyheder her:

For at modtage opdateringer fra Innosera skal du registrere din e-mail nedenfor.

Om

Om Innosera

Innosera Aps er et nystiftet selskab stiftet under dansk ret. Udover aktiviteter i relation til tilbuddet har Innosera ikke haft anden aktivitet siden stiftelsen.

Om Nordic Capital

Nordic Capital er en førende sektorspecialiseret kapitalfond med et klart fokus på at skabe stærkere og mere bæredygtige virksomheder gennem operationelle forbedringer og transformativ vækst. Nordic Capital fokuserer på udvalgte regioner og sektorer, hvor fonden

har indgående erfaring og en lang historik. Fokusområderne omfatter sundhed, teknologi og betalingsløsninger, finansielle tjenesteydelser samt services og industriel teknologi. De primære geografiske fokusområder er Nordeuropa samt globalt for investeringer inden for sundhed og teknologi & betalingsløsninger. Siden etableringen i 1989 har Nordic Capital foretaget cirka EUR 30 milliarder i investeringer fordelt på 150 selskaber. Teamet består af 250 medarbejdere og opererer fra 10 kontorer, herunder lokale sektorteams i Danmark, Sverige, Tyskland, Norge, Finland, Storbritannien og USA. Siden etableringen i 1989 har sundhedsområdet været et af Nordic Capitals centrale sektorfokusområder. I alt har Nordic Capital investeret i 45 platformsselskaber inden for sundhed og har allokeret EUR 10,4 milliarder i egenkapital inden for delsektorerne farmaceutiske produkter, sundhedsteknologi, medtech og life sciences samt sundhedsydelser.

”Nordic Capital” henviser, afhængigt af konteksten, til enhver eller alle enheder, strukturer, fonde og tilknyttede selskaber under Nordic Capital-brandet. Komplementarerne og/eller de delegerede porteføljeforvaltere for Nordic Capitals enheder og fonde bistås af flere ikke-diskretionære rådgivningsenheder, som hver især eller samlet benævnes ”Nordic Capital Rådgivere” For mere information besøg www.nordiccapital.com.

Om Permira

Permira er en global investeringsvirksomhed, der støtter succesfulde virksomheder med vækstambitioner. Selskabet blev grundlagt i 1985 og rådgiver fonde inden for to kerneaktivklasser: private equity og kredit, med et samlet forvaltet kapitaltilsagn på cirka EUR 80 mia. Permiras private equity-fonde foretager både langsigtede majoritetsinvesteringer (buyout) og minoritetsinvesteringer (growth equity) i fire nøglesektorer: Sundhed, teknologi, forbrug og service. Permiras fonde har en solid historik inden for investeringer i sundhedssektoren og har investeret over EUR 5 mia. i mere end 20 selskaber med henblik på at skalere nogle af de mest innovative sundhedsvirksomheder globalt, herunder inden for specialfarmaceutiske produkter, medicinsk udstyr, strategiske sundhedsplatforme og sundhedsteknologi. Permira beskæftiger over 500 medarbejdere fordelt på 17 kontorer i Europa, USA og Asien. For mere information besøg www.permira.com.